Fra skitse til bord
Pax anvender et reduceret formsprog med varierende materialetykkelser, svungne linjer og en stram silhuet. Resultatet er klart og moderne, men med en blødt udtryksfuld fornemmelse af bevægelse.
Pax anvender et reduceret formsprog med varierende materialetykkelser, svungne linjer og en stram silhuet. Resultatet er klart og moderne, men med en blødt udtryksfuld fornemmelse af bevægelse.
Pax anvender et reduceret formsprog med varierende materialetykkelser, svungne linjer og en stram silhuet. Resultatet er klart og moderne, men med en blødt udtryksfuld fornemmelse af bevægelse.
Heinrich Meldaus arbejde for Robbe & Berking begyndte ikke med en opgave, men med en idé. Både Topos og Pax blev udtænkt selvstændigt af den tyske designer og udviklet gennem træmodeller og detaljerede tegninger, før de blev præsenteret for sølvsmedjen i Flensburg. Topos kom i produktion i 1991; Pax fulgte i 2002. De to kollektioner viser forskellige udtryk for den samme disciplinerede tilgang til bordet. Topos er den mest arkitektoniske af de to. Den direkte geometri og kølige visuelle klarhed minder om Bauhaus’ funktionelle principper og reducerer de enkelte dele til stærke, let aflæselige former. Der er kun lidt, som distraherer mellem skaft og funktionel del; i stedet etablerer proportion og silhuet kollektionens identitet. Resultatet er et bestik med et markant moderne nærvær, som har vist sig bemærkelsesværdigt modstandsdygtigt over for skiftende mode. Med Pax bliver sproget blødere og mere dynamisk. Varierende materialetykkelser, svungne linjer og en omhyggeligt spændt profil giver delene større bevægelse uden at opgive den klarhed, der kendetegner Meldaus arbejde. Enkelheden er bevidst, ikke streng: diskrete skift i volumen og kontur tilfører bordet lethed og elegance. Set sammen tilbyder Topos og Pax to perspektiver på moderne bestikdesign. Det ene defineres af geometrisk ro, det andet af bevægelse og en skiftende profil — men begge viser, hvor meget karakter der kan skabes, når ornamentikken viger for proportion, materiale og den præcise formgivning af en hverdagsgenstand.
Tegnet på eget initiativ, først formet i hånden og forfinet, indtil formen kunne tale for sig selv.
Heinrich Meldau
På Anthony’s Kitchen i Meerbusch ledsager Pax køkkenet hos Anthony Sarpong — kok, forfatter og kulinarisk visionær. Hans mad lader de vestafrikanske rødder gå i dialog med impulser fra hele verden og skaber menuer bygget på overraskende kombinationer, udsøgte råvarer og minutiøst håndværk. Pax hører særlig godt hjemme i disse omgivelser: karakteristisk i profilen, men tilstrækkeligt behersket til at lade Sarpongs stærkt personlige kulinariske sprog stå i forgrunden.
Fordi kollektionen formes i tre dimensioner frem for alene at være defineret af omridset. I en stor borddækning skaber delenes skiftende tykkelse og svungne profiler subtile forskydninger i lys og skygge fra plads til plads. Resultatet er et bord med nærvær, selv om Pax næsten ikke har nogen påført ornamentik.
Pax viser hvordan. I stedet for graveringer eller ornamentale motiver bygger kollektionen på proportioner, kurver og variationer i materialets tykkelse. Når de gentages i en komplet borddækning, samler disse små forskelle sig til en stærk visuel rytme. Dramatikken kommer fra selve formen frem for noget, der er føjet til overfladen.
Dets profil. Fra siden afslører Pax skiftene i tykkelse og den måde, hver linje bevæger sig gennem delen på. Det, der kan virke næsten minimalistisk ovenfra, bliver betydeligt mere udtryksfuldt, når det drejes i hånden, så kollektionen føles nærmere et lille skulpturelt objekt end et rent fladt stykke bestik.
Fordi Pax ikke foreskriver én bestemt visuel verden. Designet er sikkert, men åbent: Den svungne form giver bordet identitet, mens fraværet af dekorative motiver giver plads til vidt forskellige køkkener, keramik og restaurantinteriører. Denne alsidighed gør det til en naturlig ledsager for en kok som Anthony Sarpong, hvis mad defineres af kulturernes møde frem for én fast tradition.