Christian Ghions arbejde for Forge de Laguiole defineres af en spænding mellem lethed og energi — mellem Laguiole-knivens nedarvede formsprog og et mere flydende, nutidigt udtryk. Samarbejdet med manufakturen begyndte i 2008 og udviklede sig hurtigt til en bredere familie af design. I stedet for at behandle Laguiole som en fastlåst historisk form betragtede Ghion den som noget, der kunne destilleres, strækkes og nyfortolkes uden at miste sin grundlæggende identitet. I hans bordknive bliver silhuetten finere og mere buet. Skaft og blad synes at indgå i én sammenhængende bevægelse, mens traditionelle detaljer som Laguiole-bien får et mere grafisk og behersket udtryk. Materialer som sort horn og komprimeret ask tilfører tekstur og varme i mødet med det højglanspolerede stål. Ghions interesse ligger lige så meget i selve skærebevægelsen som i den visuelle genstand. Bladet forbliver centralt: skarphed, balance og overgangen mellem hånd og skær behandles som en del af spiseoplevelsen snarere end blot som tekniske krav. Filosofien når et særligt rent udtryk i L’Essentiel, hvor Ghion beskrev sin intention som at gøre bladet mere nærværende ved visuelt at lade resten af kniven træde tilbage. Tilgangen indfanger præcist hans bidrag til Forge de Laguiole — respekt for arketypen, reduceret indtil linje, materiale og blad står tilbage som de bærende elementer.

“At materialisere bladet ved at dematerialisere kniven.” — Christian Ghion

Ghion