Fra skitse til bord
Linjen begynder med Tias Eckhoffs studie af proportioner. I Maya er håndtag, overgang og funktionel form løst som ét kontinuerligt objekt.
Linjen begynder med Tias Eckhoffs studie af proportioner. I Maya er håndtag, overgang og funktionel form løst som ét kontinuerligt objekt.
Maya genkendes på sit brede, stærke håndtag, som snævrer ind i en trekantet overgang mod den funktionelle del. Afrundede kanter og et bredt greb giver serien en klar, skulpturel silhuet.
Tias Eckhoffs forhold til bestik fik særlig betydning i 1962, da han designede Maya for Norstaal. Det brede skaft smalner ind i en trekantet form, mens afrundede kanter giver delene et fast, men behageligt greb. Designet blev et af det 20. århundredes definerende skandinaviske bestikmønstre og blev senere optaget i Phaidon Design Classics og museumssamlinger, herunder MoMA i New York og Victoria and Albert Museum i London. Eckhoff fortsatte sin udforskning af bordet i kollektioner som Una, Chaco og Maya 2000, der hver især genbesøger proportion, balance og forholdet mellem streng geometri og blødere kurver. Hans arbejde var sjældent afhængigt af ornamentik. Karakteren opstod i stedet gennem den langsomme, fysiske forfinelse af en genstand og en usædvanlig opmærksomhed på formens mindste forskydninger.
»Jeg arbejder langsomt; jeg kunne tænke mig at file på ét stykke bestik i et helt år.« — Tias Eckhoff
Tias Eckhoff
Bestiksættet med 24 dele fra Maya bringer Tias Eckhoffs oprindelige design ind i dets klareste borddækning: kniv, gaffel, ske og teske til seks gæster. Gentaget omkring bordet skaber de brede skafter og den karakteristiske trekantede indsnævring en stærk visuel rytme, samtidig med at den praktiske enkelhed, der har holdt Maya relevant i mere end seks årtier, bevares.
Begge kollektioner er designet af Tias Eckhoff og deler det samme trekantede design-DNA, men deres proportioner er tydeligt forskellige. Den oprindelige Maya-middagskniv måler 20.0 cm, gaflen 17.7 cm og skeen 18.0 cm. Maya 2000 forlænger dem til henholdsvis 22.0 cm, 20.2 cm og 20.5 cm. Maya føles derfor kortere, bredere og mere kompakt, mens Maya 2000 har et længere, slankere og mere strømlinet udtryk.
Det brede skaft snævrer ind mod den funktionelle del i en karakteristisk trekantet overgang. Det giver Maya sin øjeblikkeligt genkendelige silhuet, men bidrager også til det generøse greb og den behagelige fornemmelse i hånden. Én geometrisk beslutning former både kollektionens udtryk og ergonomi.
Maya fik betydning langt ud over spisebordet. Serien har modtaget væsentlig designanerkendelse, er optaget i Phaidon Design Classics og har været udstillet på institutioner som MoMA i New York og Victoria and Albert Museum i London. Dens betydning ligger i forvandlingen af et almindeligt hverdagsredskab gennem proportioner, brugbarhed og en bemærkelsesværdigt klar designidé.
De kompakte proportioner giver den en fysisk karakter, som adskiller sig markant fra mange nutidige, langstrakte design. De brede skafter, afrundede kanter og forholdsvis korte længder får Maya til at føles solid og umiddelbar i hånden, mens fraværet af dekoration lader selve geometrien stå som det definerende træk.