Fra skitse til bord
Topos er bygget op omkring formel klarhed og en stærk, uafhængig karakter. Dens kølige geometri og disciplinerede proportioner afslører en tydelig Bauhaus-indflydelse.
Topos er bygget op omkring formel klarhed og en stærk, uafhængig karakter. Dens kølige geometri og disciplinerede proportioner afslører en tydelig Bauhaus-indflydelse.
Topos er bygget op omkring formel klarhed og en stærk, uafhængig karakter. Dens kølige geometri og disciplinerede proportioner afslører en tydelig Bauhaus-indflydelse.
Heinrich Meldaus arbejde for Robbe & Berking begyndte ikke med en opgave, men med en idé. Både Topos og Pax blev udtænkt selvstændigt af den tyske designer og udviklet gennem træmodeller og detaljerede tegninger, før de blev præsenteret for sølvsmedjen i Flensburg. Topos kom i produktion i 1991; Pax fulgte i 2002. De to kollektioner viser forskellige udtryk for den samme disciplinerede tilgang til bordet. Topos er den mest arkitektoniske af de to. Den direkte geometri og kølige visuelle klarhed minder om Bauhaus’ funktionelle principper og reducerer de enkelte dele til stærke, let aflæselige former. Der er kun lidt, som distraherer mellem skaft og funktionel del; i stedet etablerer proportion og silhuet kollektionens identitet. Resultatet er et bestik med et markant moderne nærvær, som har vist sig bemærkelsesværdigt modstandsdygtigt over for skiftende mode. Med Pax bliver sproget blødere og mere dynamisk. Varierende materialetykkelser, svungne linjer og en omhyggeligt spændt profil giver delene større bevægelse uden at opgive den klarhed, der kendetegner Meldaus arbejde. Enkelheden er bevidst, ikke streng: diskrete skift i volumen og kontur tilfører bordet lethed og elegance. Set sammen tilbyder Topos og Pax to perspektiver på moderne bestikdesign. Det ene defineres af geometrisk ro, det andet af bevægelse og en skiftende profil — men begge viser, hvor meget karakter der kan skabes, når ornamentikken viger for proportion, materiale og den præcise formgivning af en hverdagsgenstand.
Tegnet på eget initiativ, først formet i hånden og forfinet, indtil formen kunne tale for sig selv.
Heinrich Meldau
På Müllers auf der Rü i Essen indgår Topos i Nelson Müllers åbne og bevidst imødekommende restaurantverden. Det åbne køkken er rummets omdrejningspunkt, og gæsterne opfordres til at se med, stille spørgsmål og gå i dialog med teamet. Müllers idé er enkel, men stærk: God gastronomi bliver mere interessant, når noget af afstanden mellem køkken og bord forsvinder.
Måltidet bliver mindre ensrettet. En serveringsske, serveringsgaffel eller øse gør mere end at flytte mad fra én skål til en anden — den skaber et samspil mellem bordets midte og den enkelte gæst. I en restaurantfilosofi bygget op omkring åbenhed og udveksling virker denne fælles bevægelse særlig relevant.
Fordi individuelt bestik hovedsageligt tilhører én gæst, mens serveringsdelene tilhører alle. De løftes, tilbydes og rækkes mellem mennesker. Topos fører sit designsprog ind i netop disse fælles gestus og gør det at dele mad til en del af bordets visuelle og taktile oplevelse.
Müllers auf der Rü antyder, at de kan. Menuen bevæger sig gennem velkendte retter som brasede kartofler, stegt fisk, Käsespätzle og currywurst side om side med sæsonbetonet gastronomi, alt sammen serveret i et brasserie med markedshalens karakter. Topos skaber en raffineret ramme uden at få maden til at virke unødigt formel.
Fordi det er afstanden mellem serveringsfadet og gæstens tallerken. Her tilbydes, fordeles og deles maden — en lille bevægelse, der udtrykker gæstfrihed mere direkte end næsten alt andet på bordet. Serveringsdelene fra Topos er skabt til dette rum mellem præsentation og deltagelse.