På Die Metzgerei i Mannheim hører Pax til på en restaurant, der nægter kun at være én ting. Stedet blev skabt af Joachim Linus Weber og Thomas Schmitt som et mødested for madelskere og bevæger sig fra morgenmad og frokost over eftermiddagskaffe og kage, før det atter skifter karakter om aftenen, hvor kreative retter serveres med vine fra Pfalz. Det er en usædvanligt velvalgt ramme om Pax: ét design, der følger bordet gennem dagens vidt forskellige øjeblikke.

Serveringsdelene forvandler en overvejende personlig oplevelse til en fælles. Skeer, gafler og øser bevæger sig mellem retter og gæster og fører maden fra bordets midte til den enkelte tallerken. Pax's svungne linjer og skulpturelle profil bliver dermed en del af gæstfrihedens koreografi frem for noget, der ligger stille ved en enkelt kuvert.

Fordi skalaen gør konstruktionen lettere at se. Pax formes gennem skiftende materialetykkelser og en karakteristisk tredimensionel profil. På en større serveringsske, -gaffel eller øse får overgangene mere plads til at folde sig ud, så det bliver lettere at forstå, hvordan Heinrich Meldau skabte karakter uden at bero på overfladedekoration.

Det er netop her, en komplet samling af serveringsdele bliver interessant. Forskellige dele kommer i spil, efterhånden som måltidet skifter — til fælles retter, saucer, salater, desserter og de mindre ritualer omkring kaffen. I stedet for at være knyttet til én servering forbinder serveringsdelene bordets forskellige kapitler.

En kniv eller gaffel hører til ved én kuvert under det meste af måltidet. En serveringsdel tilhører selve bordet. Den rækkes videre, deles og bruges til at byde en anden på mad. I Pax bærer disse fælles genstande det samme beherskede skulpturelle sprog som det individuelle bestik og gør den enkle servering til en del af designoplevelsen.